2. del af Tvedegårdens historie, handler om årene fra ca. 1800 og frem til i dag.

Når man læser det der er skrevet ned, kan man da se at det ikke kun er i vores tid der bliver brugt papir, og lavet love og vedtægter, vores forfædre kunne også.

Rigtig god fornøjelse.

Underdanigste fæsteforestilling:
Gården nr. 7 i Ålebæk, som enkemanden Niels Pedersen hidtil har haft i fæste, er nu ved dennes dødsfald bleven ledig. Af gården, der står for hartkorn ager og eng =  3 td. - 7 skp. - 1 fk. og har et tillæg af ca. 71 tdr. land ager og eng, har hidtil været svaret årlig = 1 tønde 5 skæppe rug, og 2 tønder 5 skæppe byg.
Det indstilles underdanigst om denne gård må overdrages til . . . . . . . . .
på følgende vilkår:
1 - - - Fra 1. januar 1833 af at regne svarer og udreder fæsteren:
A - Alle kongelige skatter og offentlige afgifter af gården, dens tilliggende jorde, fæsterens person, familie og øvrige ejendele, intet undtagen, være sig i penge eller in natura, at ydes eller forrettes, tiende eller herefter bestemmede tiendeafgift, alt til rette tider og steder uden restance, samt uden i landskatten at erholde nogen godtgørelse efter forordningen af 18 april 1818 § 5, eller andre lignende godtgørelse af herskabet.
B - udi årlig landgilde svarer fæsteren, første gang mortensdag 1833, 3 tønder hvede og 6 tønder byg, som leveres med anordnet opmål, sunde og velrensede vare, enten på Nordfeld, Ålebækgård, eller i Stege, i første tvende fald påligger det desuden fæsteren derfra, efter tilsigelse, at befordre samme til afskibningsstedet ved Stege.
2 - - - For gården forretter fæsteren fuldt hoveri til Ålebækgård ligemed byens øvrige gårde, og i overensstemmelse med de om hoveriet til bemeldte gård værende bestemmelser.
3 - - - Gårdens jorde skal fæsteren forsvarlig dyrke og drive efter den indretning som dermed er gjort, eller efter den anvisning herskabet herefter finder for godt at bestemme, hvorudi han ingen hindring må gøre.
4 - - - Gårdens bygninger, besætning og inventarium med mere modtager fæsteren af den afdødes bo i god stand uden mangler, i hvilken stand han i fæstetiden vedligeholder samme under ansvar og erstatning af ham eller hans bo for manglerne.
5 - - - De ved byens udskiftning til huslodder udlagte jorde er dette fæste aldeles uvedkommende, og har fæsteren ingen ret til på nogen som helst måde at fordre godtgørelse derefter, da der under den anførte afgiftbestemmelse er taget hensyn derpå, til hvilken ende det bestemmes, at den godtgørelse som den forige fæster har nydt for husjord bortfalder og bliver den nærværende fæster aldeles uvedkommende. Iøvrigt bliver de ved denne bys udskiftning oprettede vedtægter forbindende for fæsteren.
6 - - - Indsiddere må fæsteren ikke indtage uden hersksbets skriftlige tilladelse.
7 - - - Af den summa gårdens bygninger i tiden bliver assureret for i landets alm. brandkasse svarer fæsteren det årlige kontingent, ligesom og de i anmindelig assurancen medgående omkostninger.
8 - - - Fæsteren er pligtig til, om forlanges, ved Ålebækgård at pløje en hovlod om foråret, midsommer og om efteråret, imod derefter at godtgøres 3 mark sølv for hver gangs pløjning. Dette er udenfor det bestemte hoveri.
9 - - - En fjerdepart af den vejpart, som årlig bliver pålagt Ålebækgård skal fæsteren istandsætte, hvorfor han i landgilde er godtgjort - 1 tønde byg, da han ellers årlig skulle svare 1 tønde byg mere end i  1 - post B er anført.
10 - - - Udi indfæstning betaler fæsteren 500 rigsdaler sedler, foruden fogdepenge, afgift til kongens kasse af gårdens hartkorn og fæstebrevs udstedelse, samt alle andre med denne fæstændring medgående omkostninger. Forøvrigt opfylder fæsteren de sedvanlige vilkår for gårdfæstere på Ålebækgårds gods, hvilke bliver at tilføre det for ham udstedende fæstebrev.
Således indstilles
Underdanigst

Nordfeld den 18 november 1832
Dige.

Tinglæsningen fandt sted ved Møns herredstings ret, den 16. september 1833.
Der blev læst følgende.

Fæstebrev

Henriette grevinde Danneskjold Samsøe tol Holmegård, Raunstrup, Nordfeld og Ålebækgård. Giør vitterligt, at have stædt og fæstet, eftersom jeg herved stæder og fæster til Hemming Andersen i Ålebæk den gård, udflyttet fra bemeldte Ålebæk bye i Borre sogn, som Niels Pedersen sidst har haft i fæste, men er fradød, hvilken gård, der i jordebogen står henført under nr. 7, har et tillæg af jord på ca. 71 tønderland, hvorpå hviler ager og engs hartkorn: 3 tdr. - 3 skp. - 1 fk. - 1 alb., ovennævnte Hemming andersen og hans kone efter ham, sålænge hun forbliver enke, må nytte, bruge og i fæste beholde, når han og hun opfylder og efterlever følgende af ham indgåede vilkår, hvortil han ved reversal af dette fæstebrev har forpligtet sig.
1
Af gårdens med dens tilliggende, fæsterens person, familie og øvrige eiendele svarer og udreder fæsteren alle kongelige skatter og offentlige afgifter af hvad navn nævnes kan, som nu ere eller herefter i fæstetiden vorde påbudne, alt fra 1. januar 1833 at regne og fremdeles, intet i nogen måde undtagen, værende i penge eller in natura, at ydes eller forrettes, tiende, eller herefter bestemmede tiendeafgift, alt til anordnede tider og steder uden restance og uden i landskatten at erholde nogen godtgørelse efter forordningen af 15. april 1818, dens 5. § eller anden lignende godtgørelse af ejeren.
2
Udi årlig landglde levere fæsteren inden hvert års mortensdag, første gang til mortensdag 1833, 3 tønder hvede og 6 tønder byg, som ydes med anordnet opmål og i gode, sunde og velrensede varer, enten på Nordfeld, Ålebækgård eller i Stege, hvilket sted herskabet måtte bestemme. I de to første tilfælde påligger det desuden fæsteren derfra, efter tilsigelse, at befordre samme til udskibningsstedet ved Stege.
3
For gården forretter fæsteren fuldt hoveri til Ålebækgård, ligesom byens øvrige gårde efter den om hoveriet værende bestemmelse, hvorfra et uddrag skal blive fæstebrevet vedhæftet, hvilket hoverie han forretter forsvarlig til sine rette tider og steder under ansvar og tiltale om han derudi viser sig forsømmelig og desformedelst ved avlingens drift eller i andre dele skade og ophold fra hans side måtte forårsages. Fæsteren skal til hovloddernes harvning medbringe og bruge jernharver, når forlanges.
4
Gårdens jorde skal fæsteren forsvarlig dyrke og drive, efter den indretning som dermed er gjort eller efter den anvisning eieren herefter måtte finde for godt at gøre, hvorudi han ingen hindring mø gøre, og må jordene efter gødskning ikke brugs efter hinanden til mere end 4 holme efter ordentlig omgang, hvorfra ikkun een må være havre, og den jord, som udlægges til hvile, skal han beså med god rødkløverfrø, ikke mindre end 16 pund i hvert tønder land. Af gårdens høavl eller anden fodring må ingen tid sælges noget fra stedet, eller brændes, men alt skal der af gårdens kreaturer fortæres. Tørv må fæsteren eiheller skære på gårdens grund uden efter foregående udvisning og tilladelse, langt mindre må han sælge tørv.
5
Gårdens bygninger, besætning og inventarium samt sæde og fødekorn, som alt ved lovligt syn på anordnet måde uden mangel er fæsteren overleveret efter vedhæftede synsforretning, forbindes han til at vedligeholde og ved dødsfald eller anden fratrædelse aflevere samme i ligeså god stand under ansvar og erstatning af ham eller hans boe for manglerne.
6
Hegnet om gårdenes lod skal fæsteren forsvarlig vedligeholde og dertil anvende de på jorden værende steen og eller opkaste forsvarlige med dobbelte grøfter, samt med pil, tjørn eller hassel, så at ingen døde risgærder behøves.
7
Haven beplanter han med nyttige frugttræer og lægger vind på humle.
8
Befindes underskov og gærdselshugst på gårdens grund, skal fæsteren dermed have vedbørlig tilsyn, at ikke noget deraf bortkommer, og må han ikke selv deraf borttage noget, uden efter foregående tilladelse og udvisning, forøver han noget ulovligt herved eller udi mine skove, enten selv eller ved andre, skal han derfor stå til ansvar og lide efter skovforordn, af 18. april 1781.
9
De ved byens udskiftning til huslodder udlagte jorde er dette fæste aldeles uvedkommende, og har fæsteren ingen ret til på nogen somhelst måde at fordre godtgørelse derfor, da der under ovenanførte afgiftsbestemmelse er taget hensyn derpå, som følge deraf bortfalder den godtgørelse, som den forige fæster har nydt for husjord. Forøvrigt bliver de ved denne byes udskiftning oprettede vilkår forbindende for fæsteren.
10
Af den summa gårdens bygninger ere eller i tiden måtte blive assurerede for i landets almindelige brandkasse, svarer fæsteren contingent, ligesom og de ved assurancen forbundne omkostninger.
11
Indsidderne må fæsteren ikke indtage uden min skriftlige tilladelse.
12
Fæsteren forpligtes, om forlanges, ved Ålebækgård at pløje en hovlod om foråret, midsommer og om efteråret, imod derfor at godtgøres 3 mark sølv for hver gang pløjning, dette er uden for det bestemte hoverie.
13
En fjerdedel af det veiarbejde, som årlig bliver pålagt Ålebækgård, skal fæsteren istandsætte, hvorfor han i landgilde er godtgjort 1 tønde byg, da han ellers årlig skulde svare 1 tønde byg mere end i 2. post er anført.
14
Fæsteren forpligtestil, at vise mig, som sit herskab, såvel som mine udsendte, hørighed og lydighed og iøvrigt rette sig efter hans majestæts allernådigste love og anordninger. Efterlader han noget herudi, eller af det som er bestemt og foreskrevet udi dette fæstebrev, skal fæstet være forbudt og han være pligtig at fravige gården efter lovlig omgang. Udi indfæstning svarer fæsteren 500 rigsdaler, og i fogdepenge 50 rigsdaler, alt i sedler, og i afgift til kongens kasse af hartkornet efter forordningen af 8. februar 1810 - 3 rigsdaler, 5 mark, 3 skilling sølv, foruden alle med dette fæstebrevs udstedelse forbundne omkostninger.
Til bekræftelse under min hånd og segl
Gisselfeld den 24. marts 1833
M. Danneskjold Samsøe.

Gårdens beboere er i Hemming Andersens tid således opført på folketællingslisterne:

1834
Hemming Andersen - - - 33 år - - gårdmand
Karen Nielsdatter - - - 25 år - - hans kone
Deres børn:
Karen Marie Hemmingsdatter - - - 4 år
Peder Hemmingsen - - - 3 år
tjenestefolk:
Anders Hansen - - - 23 år
Lisbeth Hansdatter - - - 22 år
Niels Pedersen - - - 16 år
Rasmus Andersen - - - 9 år

1840
Hemming Andersen - - - 38 år - - gårdmand
Karen Nielsdatter - - - 31 år - - hans kone
Deres børn:
Karen Marie Hemmingsdatter - - - 9 år
Peder Hemmingsen - - - 8 år
Ane Kirstine Hemmingsdatter - - - 5 år
Kirsten Hemmingsdatter - - - 2 år
Lene Hemmingsdatter - - - 1 år
tjenestefolk:
Rasmus Andersen - - - 16 år
Niels Jensen - - - 16 år
Kirsten Jacobsdatter - - - 15 år

1845
Hemming Andersen - - - 43 år - - gårdmand
Karen Nielsdatter - - - 36 år - - hans kone
Deres børn:
Karen Marie Hemmingsdatter - - - 15 år
Ane Kirstine Hemmingsdatter - - - 10 år
Kirsten Hemmingsdatter - - - 8 år
Lene Hemmingsdatter - - - 4 år
Lisbeth Hemmingsdatter - - - 2 år
Peder Hemmingsen - - - 13 år
Tjenestefolk:
Lars Pedersen - - - 26 år
Peder Rasmussen - - - 15 år
Kirsten Pedersdatter - - - 25 år

1850
Hemming Andersen - - - 49 år - - gårdmand
Karen Nielsdatter - - - 41 år - - hans kone
Deres Børn:
Peder Hemmingsen - - - 18 år
Karen Marie Hemmingsdatter - - - 20 år
Ane Kirstine Hemmingsdatter - - - 16 år
Kirstine Hemmingsdatter - - - 12 år
Lene Hemmingsdatter - - - 9 år
Lisbeth Hemmingsdatter - - - 7 år
Niels Hemmingsen - - - 5 år
Anders Hemmingsen - - - 2 år
Tjenestefolk:
Mathias Peder Nielsen - - - 16 år
Rasmus Andersen - - - 26 år - - indkaldt i krigstjeneste

Hemming Andersen afstod gården til sine 2 sønner, Peder og Niels, der delte den imellem sig. dette er antagelig sket i 1874, idet Hemming Andersens fæstebrev er tinglæst til udslettelse den 9. februar dette år.
Karen Nielsdatter døde den 30. december 1870, og blev begravet den 9. januar 1871, knap 62 år gammel.
Hemming Andersen døde den 17. september, og blev begravet 22. september 1875, 74 år gammel.
Omtrent samtidig med at gården deles til 2, bliver både Peder Hemmingsen og Niels Hemmingsen selvejere, idet vi har en gammel købskontrakt, hvor det fremgår at greve Otto Sophus Danneskjold Samsø i 1871, har som det står: sælger og afhænder til Peder Hemmingsen halvdelen af den hans fader Hemming Andersen hidtil i fæste overdragne gård Matr. nr. 7 med tilliggende englod Matr. nr. 39 b af Ålebæk by, Borre sogn på Møen.
I kjøbet medfølger halvdelen af den besætning og det inventarium, som findes ved gården.
Købssummen er accorderet til 9500 rigsdaler rigsmønt.

Det endelige skøde på ejendommen, får han dog først den 3. januar 1874.

Gården bliver i 1871 delt til 2, og Peder Hemmingsen overtager den ene halvdel af Tvedegården, samt bygningerne, og Niels Hemmingsen den anden halvdel, hvorpå der i 1872 bygges en ny gård ( Strandgård ), som Niels Hemmingsen overtager.
Det endelige skøde på ejendommen, bliver dog først udstedt den 3. januar 1874

Mere om Strandgård senere.

Da gården i 1871 bliver delt imellem de 2 brødre Peder Hemmingsen og Niels Hemmingsen, får Tvedegården nyt matrikelskort.

Et gammelt billede af Strandgård, som blev bygget til Niels hemmingsen, i 1872

Peder Hemmingsen blev den 10. oktober 1875 i Borre kirke viet til Ellen Katrine Hemmingsdatter, der var datter af husmand Hemming Hemmingsen og Magrethe Andersdatter i nørre vestud. Ved folketællinger er de og deres husstand således opført:

1880
Peder Hemmingsen - - - 48 år - - gårdejer
Ellen Katrine Hemmingsen - - - 33 år - - hans kone
Kristian Nielsen - - - 15 år - - tjenestekarl
Ane kirstine andersen - - - 20 år - - tjenestepige

1890
Peder Hemmingsen - - - 58 år - - gårdejer
Ellen Katrine Hemmingsen - - - 43 år - - hans kone
Jens Kristian Hansen - - - 21 år - - tjenestekarl
Anna Marie Sofie Larsen - - - 17 år - - tjenestepige

1901
Peder Hemmingsen - - født 27/1 - 1832 - - gårdejer
Ellen Katrine Hemmingsen - - født 15/12 - 1846 - - hans kone
Tjenestefolk
Peder Emil Nielsen - - født 19/5 - 1874
Frederik Vilhelm Larsen - - født 19/10 - 1885
Karen Kristine Pedersen - - født 11/9 - 1880

Her et stykke papir, en kvitering, hvor det fremgår at Peder Hemmingsen har betalt tiende, 66 kroner og 53 øre, for år 1901, til Nordfeld

Ca. 1890 - 91, lader Peder Hemmingsen, et nyt stuehus opføre på Tvedegården, tegningen til det er dateret, Ålebæk 1890

Landbrugstællinger fra 1870 - erne anfører følgende om kreaturholdet og arealanvendelse:

1876
Peder Hemmingsen - - 1 vallak, 2 hopper, 1 føl, 1 tyr, 8 køer,
3 får, 4 lam, 1 svin, 3 bistader
Marken: - 3 hvede, 1 1/2 rug, 5 byg, 4 havre, 1 1/2 blandsæd til grønfoder,
1/8 kartofler, 1/8 runkelroer, 4 kløvergræs, 6 til afgræsning, 1 1/2 høslæt,
4 1/2 renbrak, 4 eng,

1881
Peder Hemmingsen - - 2 vallakker, 1 hoppe, 7 køer, 3 ungkvæg,
1 vædder, 2 får, 1 svin, 5 bistader 

Niels Hemmingsen 1876 på strandgård
1 vallak, 2 hopper, 8 køer, 3 ungkvæg, 1 vædder, 3 får, 3 lam, 1 svin
Marken: - 3 hvede, 1 rug, 5 byg, 4 havre, 3 ærter, 1/2 vikker,
1 blandsæd til grønfoder, 1/8 kartofler, 1/4 runkelroer, 4 kløvergræs,
6 afgræsning, 1 høslæt, 4 renbrak, 7 eng,

Niels Hemmingsen 1881 på Strandgård
1 vallak, 2 hopper, 7 køer, 5 ungkvæg, 1 vædder, 2 får, 2 svin

De anførte arealenhedder er overalt tønder land. tyre og væddere er for hver tælling angivet at tilhøre landrasen.

Ved tællingen i 1876 angives det, at Niels Hemmingsen har et samlet dyrket areal på 25 tønder land, og 2 skæppe land benyttes til have.
Af arbejdsvogne har han 2 stk. - af to eller flersædede åbne vogne 1 stk. Og af forspand med det fornødne seletøj 1 stk.

Peder Hemmingsen har et samlet dyrket areal på 31 tønder land, til have benyttes 2 skæppe land.
Af arbejdsvogne er der 2 stk. - af 2 eller flersædede åbne vogne 1 stk. Og af forspand med 2 heste med det fornødne seletøj 1 stk.

Peder Hemmingsens afløser på gården blev hans brodersøn, Peder Emil Nielsen, der var søn af Niels Hemmingsen og Sidse Sofie Andersen på den anden halve gård ( Strandgård )
Ved folketællingen i 1906 er Peder Emil Nielsen og hans husstand således opført:

Peder Emil Nielsen - - født 19/ 5 - 1874 - - ugift gårdejer
Frederik Larsen - - født 13/10 - 1886 - - tjenestekarl
Karen Emilie Andersen - - født 2/10 - 1886 - - tjenestepige
Elise Karoline Rasmussen - - født 16/9 - 1891 - - tjenestepige
Peder Hemmingsen - - født 27/1 - 1832 - - P. Emils farbroder
Ellen Hemmingsen - - født 15/12 - 1847 - - Peder Hemmingsens kone

Emil Nielsen er her nævnt som ugift gårdejer, men han bliver den 23. november 1906, gift med - Hansine Kristine Larsen, og de får 4 børn.  Hariet, - Helge,- Hjalmar,- og Herman
Emil Nielsen har gården fra ca.1906 til 1940
Omkring 1904 / 1906 bliver der bygget 3 fag mere til stuehusets vestre ende, til aftægtsbolig for Peder og Ellen Hemmingsen.

Emils efterfølger på gården, bliver hans søn Helge Nielsen.
Helge har gården fra 1940 til 1978, hans yngre broder Herman Nielsen, bliver på gården som medhjælper

Niels Hemmingsen blev den 19. September 1873 viet til Sidse Sofie Andersen af Nyborre. Hun var 22 år gammel, og født i Nørre Vestud, forældrene var, husmand, og murer Anders Pedersen og Karen Marie Hemmingsdatter

Niels Hemmingsen og Sofie Hemmingsen, får 6 børn,-

Peder Emil Nielsen,- født d.19/5 - 1874
Anders Åge Nielsen,- født d. 1/2 - 1876
Anton Nielsen,- født d. 17/1 - 1886  ( død som 26. årig )
Marie Elisabeth Nielsen,- født d. 7/10 - 1891
Karen Ida Skyldfri Nielsen, - født d. 13/6 - 1880 ( død som 12 årig )
Frede Armand Nielsen, - født d. 9/10 - 1883 ( død 19/4 - 1887 ) 

Niels Hemmingsen, bliver begravet fra Borre kirke, den 8 april 1916
Sofie Hemmingsen, bliver begravet fra Borre kirke, den 14 juni 1924

Niels Hemmingsens afløser på Strandgård bliver, i 1904,  hans søn Åge Nielsen, som den 23. September 1904, bliver gift med Ane Marie Jørgensen Skov, der kom fra Kragebjerggård i Nørreby, de får 4 børn,- Olav,- Ejner,- Mary, og Elly.

Anders Åge og Marie Nielsen, overtager Strandgård i 1904

Marie og Åge Nielsens børn.
Ejner,- Olav,- Mary, overtager i fællesskab ( den 1.Januar 1941 ) Strandgård efter deres forældre

Opgaverne ved at passe, og drive strandgården, havde de 3 søskende delt mellem sig. Ejner var den der stod for alle kreaturene, derforuden hjalp han til i marken når der var behov for det.
Olav tog sig af markerne, og passede grisene.
Mary sørgede for husholdningen, og alt hvad det indebærer,

Olav og Ejners store interesse, ud over at passe gården, var sejlsport, de har bla. selv bygget flere både, og deltaget i mange kapsejladser.

Elly er den eneste af Åge og Maries børn som bliver gift, idet hun den 5. Juni 1935, indgår ægteskab med Johannes Nielsen, som kom fra Koster.
De flytter til Elmelunde, hvor de overtager Elmelundegård, som de har til 1986, hvor deres datter Aase overtager den, og har den til 2001
De får 3 børn.

Keld Skov Nielsen
Aase skov Nielsen
Kai Skov Nielsen

Johannes og Elly Nielsens søn, Keld Skov Nielsen, og hans kone, Karen Busborg som kommer fra Fyn, overtager i 1972 Strandgård efter Olav,- Ejner,- og Mary Nielsen


Johannes og Ellys datter, - Aase bliver den 14 Juni 1980, gift med Flemming Andersen, som på det tidspunkt har overtaget Tvedegården efter Helge Nielsen.

Så Aase tager jeg med tilbage til Tvedegården.

I Marts 1978 overtager Flemming Andersen Tvedegården efter Helge Nielsen.
Flemming bliver i 1980 gift med Aase, og får 1 barn,- Linette Elsebeth Skov Andersen, som nu bor ved Randers.

Hvis man ser tilbage i gårdens historie, kan man se at Aase har haft familie på gården i mange år.

Niels Pedersen og Sidse Hansdatter, var Aases 2 x tip oldeforældre, de kom begge fra Ålebækgård, hvor de var tjenestefolk, de bliver den 12. Juli 1793 gift, og overtager Tvedegården i fæste.

Hvor Flemming kommer fra, er en helt anden historie, den kan vi måske se på en anden gang.